Privatlivspolitik og bookingvilkår

1. Indledning
L’Osteria arbejder altid for at beskytte og respektere dit privatliv og det er altid vores intention og mål at behandle persondata forsvarligt og hensigtsmæssigt. Med denne Privatlivspolitik ønsker vi at oplyse alle besøgende på vores digitale kanaler (herunder vores hjemmeside, nyhedsbrev, brugere af online betalingssider og følgere på sociale medier m.m.) samt samarbejdspartnere, kunder og potentielle kunder, om hvilke personoplysninger der behandles af L’Osteria.
Vores ambition er, at dine personoplysninger behandles sikkert og korrekt med hensyntagen til passende teknisk sikkerhed og organisatoriske foranstaltninger. Det betyder, at vi benytter os af bruger- og adgangskontrol, firewalls, og at vi løbende uddanner vores medarbejdere i IT-sikkerhed, og at vores samarbejdspartnere deltager i at sikre datasikkerhed.
Behandling af persondata sker i overensstemmelse med gældende lovgivning om personoplysninger, herunder databeskyttelsesloven. Nærværende politik gælder for alle L’Osteria restauranter i Danmark.

Hvad er personoplysninger?
Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det vil sige, at det er alle former for oplysninger, der direkte eller indirekte kan knytte sig til en person. Det kan for eksempel være navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato og alder.

Hvilken behandling af personoplysninger foretager L’Osteria?
Alt, hvad L’Osteria foretager sig med personoplysninger, betegnes som behandling, uanset om dette sker automatisk eller manuelt. Det gælder f.eks. indsamling, registrering, organisering, strukturering, opbevaring, tilpasning eller ændringer, samling, læsning, brug, videregivelse af transmission, formidling, justering eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.


2. Behandling af personoplysninger i L’Osteria
2.1 Hvilke personoplysninger indsamles?
Når du besøger eller bruger vores hjemmesider og øvrige digitale kanaler eller kommunikerer med os via digitale kanaler eller telefonisk, indsamler vi oplysninger om dig. Vi registrerer og bruger forskellige typer af personoplysninger afhængigt af, hvilke produkter, kampagner eller services, du er interesseret i.
Grundlæggende personoplysninger – f.eks. dit navn, dine kontaktoplysninger og din fødselsdato.
Oplysninger om de services og produkter, vi leverer til dig, herunder hvordan du bruger dem og dine præferencer i den forbindelse.
Handelshistorik/handelsinformation
L’Osteria har placeret såkaldte ”cookies” i flere af vores digitale kanaler. Disse cookies bruges til at indsamle oplysninger om, hvordan du bruger den digitale kanal. Du finder yderligere oplysninger om, hvilke cookies L’Osteria har placeret i de digitale kanaler, og om hvordan du sletter disse cookies på dette

link

2.2 Persondata til tredjepart
Vi bruger ikke dine informationer til andre formål end de formål, som er beskrevet i denne Privatlivspolitik.
De registrerede medlemsoplysninger deles ikke med personer eller selskaber uden for L’Osteria og alene øverste ledelsesniveau og eksterne databehandlere har adgang til data.
L’Osteria kan benytte eksterne samarbejdspartnere/leverandører og databehandlere til at udføre opgaver på vegne af L’Osteria som for eksempel formidling af ordre i WEB SHOP, IT-hosting og markedsføringsaktiviteter.
Eksterne samarbejdspartnere til L’Osteria er via databehandleraftaler underlagt samme krav til sikkerhed og pligt til beskyttelse som er anført i denne politik.
Det er vores ansvar at sikre, at dine personoplysninger ikke bliver misbrugt. Derfor stiller vi høje krav til vores samarbejdspartnere, når dine personoplysninger bliver brugt af andre end L’Osteria, og vores partnere skal garantere, at dine personoplysninger er beskyttet.
Uanset om vi videregiver dine personoplysninger til samarbejdspartnere, som har forretningssted i lande inden for eller uden for EU, har vi indgået aftaler med dem med henblik på at sikre, at deres niveau for persondatabeskyttelse lever op til gældende lovgivning.
Såfremt det bliver aktuelt med samarbejdspartnere uden for EU (i tredjelande), vil der træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger – herunder ved aftaler, som indeholder standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger, som er godkendt af EU-kommissionen og tilgængelige på EU-kommissionens hjemmeside.
Hvis du besøger eller kommunikerer med os via konti på de sociale medier, hvilket vil sige tredjepartsplatforme såsom Meta, TikTok og LinkedIn, kan L’Osteria modtage oplysninger om din profil og dine interaktioner på tredjepartsplatformen fra leverandøren af denne.
L’Osteria videregiver endvidere oplysninger til andre, når det er nødvendigt for at kunne opfylde aftaler med dig. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med ordreformidling, hvor L’Osteria videregiver oplysninger til din bank for at kunne gennemføre en ordre.

2.3 Hvad er formålet med behandlingen af personoplysninger?
Vi registrerer og bruger personoplysninger om dig af flere årsager. De personoplysninger, som indsamles og behandles om dig, og som anført ovenfor under pkt. 2.1, behandles af L’Osteria eller deres respektive data behandlere med henblik på at kunne tilbyde dig de bedste og mest vedkommende tilbud – og sortere mindre vedkommende informationer og kampagner fra. Det betyder, at vi registrerer og bruger dine personoplysninger med følgende formål:
At kunne sikre dig målrettede og vedkommende kampagner og tilbud.
At kunne kommunikere med dig i forbindelse med kontakt via online booking og bestillingssystemer, og konto på de sociale medier.
At kunne kontakte dig med en tilfredshedsundersøgelse.
At kunne analysere og gruppere gæster og potentielle gæster efter valg, prioritering og præferencer, således at vi bedre kan målrette vores markedsføringsindsatser, anbefalinger, produktudbud/produktudvikling, tilbud og kampagner mm.
At kunne vedligeholde, udvikle, teste og forbedre vores systemer, såsom nyhedsbreve, online bestilling mm.
Markedsføringsformål, herunder til markedsføring pr. post, e-mail og Sociale medier
For fremadrettet at kunne holde dig orienteret om kampagner, tilbud mm. er vores service afhængig af, at dine data er korrekte og opdaterede, beder vi dig oplyse om relevante ændringer af dine oplysninger via link på vores hjemmeside eller kontakte os på kontakt@losteria.dk. 
Dit samtykke er naturligvis frivilligt. Fortryder du, har du mulighed for nemt at trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på kontakt@losteria.dk for udmeldelse.

2.4 Retsgrundlag og berettiget interesse i behandling af personoplysninger
L’Osteria behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi behandler derfor kun dine personoplysninger i forbindelse med:
At det er nødvendigt for at opfylde en aftale med dig, herunder besvare dine henvendelser til os.
Vi har et samtykke i form af din bekræftede indmeldelse.
Direkte markedsføring og ejerbogsoplysninger til investorforespørgsler. Vi registrerer og bruger kun dine personoplysninger, hvis vores formål klart vejer tungere end din interesse i, at vi ikke gør det.


3. Hvor længe behandler vi dine personoplysninger?
Vi gemmer derfor dine personoplysninger, så længe dit medlemskab opretholdes, og vi leverer en ydelse eller et produkt. Vi sletter dine personoplysninger, når der ikke længere er et aftalemæssigt grundlag for at behandle dem. Opbevaringsperioden er fastsat i henhold til de forpligtelser L’Osteria til enhver tid måtte være underlagt i henhold til gældende lovgivning og offentlige myndigheder som Skat og til interne revisionsformål, samt til sikring af dokumentation.

4. Sikkerhed i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger
L’Osteria ønsker at sikre høj sikkerhed omkring beskyttelsen af dine personoplysninger, og vi har derfor relevante tekniske og it-sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod for eksempel uautoriseret adgang, ændring og tilintetgørelse.

5. Begrænsninger i forbindelse med udlevering af personoplysninger
Vi videregiver umiddelbart ingen oplysninger fra vores systemer og databaser, med mindre der måtte blive tale om oplysninger, som loven kræver, i form af indberetninger til myndighederne.

6. Adgang til dine personlige oplysninger og ret til at klage
Du har, i henhold til gældende lovgivning, ret til på et hvilket som helst tidspunkt at anmode om adgang til de personoplysninger, som vi registrerer på dig. Endvidere kan du altid anmode om:
At få rettet forkerte personoplysninger.
At få slettet dine personoplysninger, som behandles af L’Osteria.
Såfremt du ønsker at foretage én eller flere af ovenstående tiltag, skal du rette henvendelse til kontakt@losteria.dk eller registrere din udmeldelse via relevante links på hjemmesiden og i nyhedsbrevet.

7. Kontaktinformation
Hvis du har spørgsmål om, hvordan L’Osteria behandler dine personoplysninger eller ønsker oplysninger og kontaktoplysninger om den dataansvarlige i L’Osteria, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 97 21 22 35 eller via post til:
Att.: Bone’s Restauranter A/S, Nygade 5,1, 7400 Herning.

8. Vilkår og betingelser
Læs mere om vores vilkår og betingelser her

9. Klager til Datatilsynet
Hvis du vil klage over L’Osterias behandling af dine personoplysninger, kan du indgive en klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefon: 33 19 32 00, e-mail: dt@datatilsynet.dk, www.datatilsynet.dk

10. Ændring af nærværende Privatlivspolitik

Vi opdaterer denne politik når vi skønner, der er behov for det, for eksempel når vi udbyder nye ydelser eller ændrede tilbud og funktioner. Den nyeste version af Privatlivspolitikken er altid tilgængelig på losteria.dk
 

Denne version er godkendt og offentliggjort 20.07.2026


Samtykke til markedsføring

Når du giver samtykke til markedsføring, accepterer du, at L’Osteria Danmark (LO Restauranter P/S, CVR-nr. 46494660) må sende dig nyheder, tilbud, inspiration, invitationer og anden markedsføring om L’Osteria via e-mail.

Vi kan tilpasse markedsføringen til dig på baggrund af de oplysninger, du har givet os, samt din aktivitet hos L’Osteria. Det kan eksempelvis være din fødselsdato, dine tidligere bestillinger og din købshistorik.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage via afmeldingslinket i bunden af vores e-mails eller ved at kontakte os på kontakt@losteria.dk.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil du ikke længere modtage markedsføring fra L’Osteria via e-mail. Din brugerprofil vil fortsat være aktiv og du vil fortsat modtage transaktionelle samt service e-mails ved køb.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, herunder personalisering og brugen af databehandlere, og om dine rettigheder i vores privatlivspolitik.